77 34 18 18

Forbrugsgrænser

Hvad er mit kreditmaksimum?

Et mobilabonnement hos Duka vil normalvis have et kreditmaksimum på 500 kr. Fx til at dække merforbrugstjenester såsom indholdstakserede tjenester, eller udlands- og roamingtjenester m.v. som ikke måtte være indeholdt i det købte abonnement.

Det betyder, at hvis du bruger mere end 500 kr. i din regningsperiode ud over dit abonnement, vil din telefon blive spærret.

For at sikre at dette ikke sker, sender vi dig en SMS, når kreditforbruget passerer 400 kr.

Vi sender dig samtidig med SMS'en også en faktura på det merforbrug, du har haft indtil nu. Hvis du er tilmeldt automatisk kortbetaling, trækker vi også betalingen. Hvis du plejer at betale på andre måder, er det dit eget ansvar, at fakturaen bliver betalt.

Hvad er mit forbrugsmax?

Der er et forbrugsmax på, hvor meget du kan købe for af indholdstakserede tjenester på mobilen:

  • 750 kr./dag
  • 1500 kr./uge
  • 2220 kr./md.

Levering

Hvordan leveres mit SIM-kort?

Dit SIM-kort sendes med PostNord til den adresse, du er registreret på i folkeregisteret og kun til adresser i Danmark.

Hvad skal jeg forvente leveringstiden er?

Du kan forvente at modtage dit SIM-kort efter 3-5 hverdage.

Fortrydelse

Kan jeg fortryde mit købe?

Hvis du ønsker at fortryde dit køb af mobilabonnement, som er købt via vores hjemmeside eller kundeservice, har du 14 dages fortrydelsesret.

Du skal ikke returnere det fysiske SIM-kort til Duka.

Hvordan fortryder jeg mit køb?

For at fortryde din bestilling skal du kontakte kundeservice på telefon 77 34 18 18 eller e-mail kundeserivce@duka.dk senest den dag, hvor fortrydelsesretten udløber.

Skal jeg sende mit SIM-kort retur, hvis jeg fortryder mit abonnement?

Nej, du skal ikke sende SIM-kortet retur, hvis du fortryder dit mobilabonnement.

Klagevejledning

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds med mit produkt eller min service?

Det første du skal gøre, er at kontakte kundeservice på telefon 77 34 18 18, så vil de forsøge at hjælpe dig.

Hvis det ikke er lykkedes at finde en løsning, du er tilfreds med, kan du skrive en skriftlig klage og sende den til kundeservice@duka.dk. Det skal af emnefeltet fremgå, at det er en klage, og mailen skal stiles til Salgs- og Marketingchef Bo Abrahamsen.

Det er vigtigt, at du skriver en officiel klage til Duka, før du kan klage over Duka til andre instanser.

Hvordan klager jeg over Duka?

Det er vigtigt for os, at du har en god oplevelse med Duka, og vi er derfor altid interesserede i at hjælpe dig. Vi vil derfor også, i overensstemmelse med lovgivningen, gøre dig opmærksom på dine klagemuligheder.

Hvis du er utilfreds med en vare eller serviceydelse, er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservice.

Det er også muligt at indgive en mere officiel klage over en vare eller serviceydelse. Denne kan indgives til Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, eller via hjemmesiden www.forbrug.dk.

Opsigelse

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Hvis du ønsker at opsige dit abonnement, skal du kontakte kundeservice og opsige dit abonnement. Det kan du gøre ved at ringe til os, eller lade os ringe dig op via formularen længere nede.

Som kunde hos Duka har du løbende måneds opsigelse, medmindre andet er angivet. Dit abonnement vil blive opsagt den sidste dag i den måned, hvor du opsiger. Det kan tage 1-2 hverdage at håndtere en opsigelse, så hvis du vil være sikker på, at opsigelsen kan gennemføres til månedens udgang, så tag kontakt til os i god tid.

Du skal være opmærksom på, at hvis du opsiger dit mobilabonnement, mister du dit mobilnummer. Hvis du ønsker at beholde dit nummer, skal du rette henvendelse til et andet selskab og anmode om en nummerflytning.

Hvornår kan jeg opsige mit abonnement?

Du kan opsige dit abonnement når som helst og dit abonnement vil ophøre den sidste dag i den måned, hvor du opsiger. Det kan tage 1-2 hverdage at håndtere en opsigelse, så hvis du vil være sikker på, at opsigelsen kan gennemføres til månedens udgang, så tag kontakt til os i god tid.

Du skal være opmærksom på, at hvis du opsiger dit mobilabonnement, mister du dit mobilnummer. Hvis du ønsker at beholde dit nummer, skal du rette henvendelse til et andet selskab og anmode om en nummerflytning.

Hvordan opsiger jeg mit nummer?

Hvis du ønsker at opsige dit mobilnummer, skal du kontakte kundeservice på 77 34 18 18.

Du skal være opmærksom på, at når du opsiger dit mobilnummer, så lukkes der helt for nummeret. Hvis det ikke er det, du ønsker, skal du ikke opsige dit nummer.

Kan jeg fortryde min opsigelse?

Ja, du har mulighed for at fortryde en opsigelse op til 14 dage efter, dit nummer er blevet lukket.

For at fortryde skal du kontakte kundeservice på 77 34 18 18.

Hvordan fortryder jeg min opsigelse?

Hvis du ønsker at fortryde din opsigelse af dit nummer, skal du kontakte kundeservice på 77 34 18 18.

Binding

Er der en bindingsperiode på mit abonnement?

Nej, der er ingen bindingsperiode på dit dukaTALE abonnement, og du kan derfor til en hver tid opsige dit abonnement efter reglerne for opsigelse. Det kan tage 1-2 hverdage at håndtere en opsigelse, så hvis du vil være sikker på, at opsigelsen kan gennemføres til månedens udgang, så tag kontakt til os i god tid.

Nummerflytning

Hvordan flytter jeg mit nummer?

Hvis du skal flytte dit nummer fra Duka til en anden teleudbyder, skal du tage kontakt til denne.

Nummerflytningsfejl

I nogle få tilfælde har vi behov for en fuldmagt, for at kunne flytte dit nummer over til os. Det kan blandt andet være, hvis du flytter et nummer, som er ejet af en virksomhed. I dette tilfælde skal vi have en fuldmagt for at kunne flytte nummeret over til os.

Spærring

Hvordan spærrer jeg mit nummer?

Hvis du ønsker at spærre dit nummer fx i forbindelse med tyveri. Se mere under tyveri. Du kan også altid kontakte kundeservice, hvis du er i tvivl.

Tyveri

Jeg har mistet min telefon. Hvad gør jeg?

Hvis du mister din telefon er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter kundeservice på 77 34 18 18.

Hvis du mister din telefon uden for vores åbningstid, skal du sende sende en mail på kundeservice@duka.dk til os i stedet. Du vil modtage en bekræftelse på e-mail, når vi har tyverispærret dit nummer.

Vi gør opmærksom på at kundeservice skal validere, at du er den faktiske ejer af telefonnummeret i forbindelse med både tyverispærring og ophævelse af tyverispærring.

Husk også at melde din telefon stjålet hos politiet.

Kan jeg genåbne min tyverispærring?

Hvis du fx finder din telefon igen efter at du har fået den tyverispærret, har du mulighed for at genåbne dit SIM-kort.

Den eneste måde, du kan gøre dette på, er ved at kontakte kundeservice på 77 34 18 18. Vi gør opmærksom på at kundeservice skal validere, at du er den faktiske ejer af telefonnummeret i forbindelse med både tyverispærring og ophævelse af tyverispærring.

Manglende betaling

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?

Hvis du ikke betaler din abonnementsregning eller et eventuelt merforbrug, vil Duka sende dig en betalingspåmindelse, hvis du stadig ikke betaler vil din telefon i første omgang blive spærret og der vil påløbe rykkergebyrer.

Hvis du stadig ikke betaler vil det ende med at Duka opsiger dit abonnement og du mister dit mobilnummer uden mulighed for at få det samme nummer tilbage. Det samme gør sig gældende hvis der er tale om groft misbrug af dit abonnement.

Takserede numre

Hvad er takserede numre?

Takserede numre, er numre hvor du enten betaler per påbegyndt minut og/eller takseres en opkaldsafgift.

Hvad sker der, når jeg har opbrugt min taletid?

Hvis du har et dukaTALE mini mobilabonnement med 5 timers inkluderet tale, skal du være opmærksom på, at opkald til alle numre takseres efter de 5 timers taletid er opbrugt.

Du vil modtage en SMS fra os, når du har opbrugt din taletid, hvor der også vil være priser oplyst.

Hvis du har nogle spørgsmål til dit abonnement, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice på 77 34 18 18.

Overdragelse

Hvordan overdrager jeg mit nummer til en anden?

Hvis du har behov for at overdrage dit nummer til en anden person, skal du kontakte kundeservice. Så sender vi dig en overdragelsesfuldmagt, som begge parter skal underskrive og sende retur på e-mail fuldmagter@duka.dk. Herefter vil vi behandle din forespørgsel og overdrage nummeret til den ønskede person.

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service