Hjælp til et godt kodeord

Find på et godt kodeord

Kim fra Kundeservice
Kim fra Kundeservice
Forfatter, august 2024

God onlinesikkerhed begynder med stærke passwords til dine forskellige tjenester. Se, hvordan du finder på et godt kodeord, så du beskytter dine private oplysninger bedst.

Passwords er et værn om dine private data

Dit password værner om computeren, din e-mailkonto, Facebookprofil osv., som alle rummer detaljerede oplysninger om dig, som kan misbruges af hackere, hvis de får adgang til dine konti. Med et stærkt kodeord minimeres risiciene forbundet med hacking.

Et stærkt kodeord skal bestå af en tegnkombination, som er lige dele svær at gætte og vanskelig for hackerprogrammer at knække.

Hackere bruger programmer, som kan gætte folks kodeord ved at lede efter forskellige passwordkombinationer. Jo kortere et kodeord er, des nemmere er det for programmerne at udregne. Det samme gælder for forudsigelige kodeord, som vi vender tilbage til senere i artiklen.

Brug forskellige kodeord

Ud over at finde på et stærkt kodeord, så er det optimalt med ét unikt kodeord til hver af dine online-tjenester. Selvom det kan virke overflødigt at finde på flere passwords, efter man har fundet en stærk kombination, så øger det din onlinesikkerhed markant.

At få hacket et password kan sammenlignes med at få stjålet en nøgle. Hvis nøglen både passer til dit hus, pengeskab, cykel og bil, eksponerer du dig selv for mere skade. Hvis din mail bliver hacket, kan det gå udover din netbank også, hvis du bruger ét og samme password.

Et langt password er et stærkt password

Et stærkt kodeord består af en kombination af mindst 8 bogstaver og/ eller tal, men meget gerne flere. Jo længere kodeordet er, des sværere bliver det for et hackerprogram at knække det.

Vrøvlesætninger uden mellemrum er stærke passwords. Du kan finde på en vrøvlesætning, som er nem at huske, hvis du baserer sætningen på bogstaverne i et navn på én du kender.

For eksempel:

  • Enlakssvømmerefter (En Laks Svømmer Efter = Else)
  • Prægtigeddikeråber (Prægtig Eddike Råber = Per)
  • Lysetilersydpå (Lyset Iler Sydpå = Lis)

Vrøvleord er stærke kodeord

En anden måde at finde på vrøvlesætninger på er ved at tage afsæt i et kendt ordspil eller børnerim og kun bruge forbogstaverne herfra for at opfinde et unikt kodeord. F.eks. kan ”Jens Hansen Havde en Bondegård” reduceres til ”JhheB”.

Når man reducerer en sætning på denne måde og bruger det som et password kaldes det en passphrase (kodesætning modsat kodeord).

Passphrases er smarte, fordi vrøvleord er meget svære for hackerprogrammer at knække. Nogle hackerprogrammer forsøger at knække kodeord ved at pløje igennem ordlister på forskellige sprog som er hentet fra bl.a. Wikipedia, Biblen og andre kilder med ord, som kan tilgås fra internettet.

Ved at bruge et passphrase i dit kodeord, mindskes sandsynligheden for, at dette ord findes i regulære ordlister.

Brug ikke kodeord, der handler om dig

Det er fristende at vælge et kodeord som er identisk med kæledyrets navn, din yndlingssnack eller andre væsentligheder fra din hverdag. Disse oplysninger ligger for tæt på din person til at udgøre et stærkt kodeord, da man forholdsvist nemt ville kunne finde oplysningerne via Google.

Som tommelfingerregel skal du undgå at bruge et kodeord, som man nemt kan gætte, hvis man kender dig godt.

Brug i stedet en vrøvlesætningen eller en passphrase.

Skift password med jævne mellemrum

Hvis du skifter kodeord jævnligt, har de IT-kriminelle kortere tid til at knække dit password og bruge det til egen vinding.

På den anden side er det dumt at skifte kodeord ofte, hvis du ikke kan huske det – det er nemlig ikke nok at ændre et bare et enkelt bogstav i dit password.

Hvis du ikke får skiftet password med jævne mellemrum, er det en god idé at skifte kodeord, hvis du har været udsat for et virusangreb, eller du har mistanke om, at nogle har set dig indtaste dit password.

Brug en passwordmanager

En passwordmanager er et lille program, der gemmer alle dine kodeord for dig. Hvis du ikke vil huske på alle dine kodeord, kan du med et passwordprogram gemme dem på computeren.

Har du oprettet flere end et ark, er det en god idé at navngive de enkelte ark. Dermed kan du nemmere skabe dig et overblik over indholdet på de forskellige ark.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka

Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks

Med nyhedsbrevet fra Duka

Danmarks venligste kundeservice

Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.

Dansk virksomhed +13 års erfaring

Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.

100% tilfredshedsgaranti

Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.