Generel anvendelse af dukaPC

Kom godt igang med at bruge programmet dukaPC.
Kim fra Kundeservice
Kim fra Kundeservice
Forfatter, maj 2024

dukaPC-programmet er et unikt program til dig, der gerne vil gøre din computer mere nem og enkel at bruge.

Programmet har eksisteret siden 2012, og vi tør godt påstå, at det har gjort en forskel for de tusindvis af brugere vi har alene i Danmark.

Du får en unik og enkel startskærm, så du hurtigt kan få et overblik over computerens funktioner.

Med dukaPC som startskærm på din computer, slipper du for alt det, der gør det svært at hitte ud af en computer.

Funktioner i dukaPC-programmet

Når du tænder din computer, vil du altid blive mødt af denne startside.

Hver af de gule knapper på startsiden symboliserer et modul 1. Du kan se flere moduler ved at trykke på pilen Frem 2. Det er her på startsiden, du vælger, hvilket modul du ønsker at bruge. Alle moduler i dukaPC fungerer på nogenlunde samme måde

I listen til venstre 3 træffer du valg om, hvilket indhold du ønsker at se.

Indholdet bliver vist i indholdsruden, som er placeret midt på skærmen 4.

I højre side finder du altid den lille hjælper 5 (se uddybende beskrivelse i afsnittet Hjælp til dukaPC).

Under den lille hjælper finder du knapper, som giver dig forskellige muligheder 6.

Når du er inde i et modul, kan du altid komme tilbage til startsiden ved at trykke på knappen dukaPC Startside i øverste, venstre hjørne.

Hvis du har vanskeligt ved at se, hvad der foregår på skærmen, kan du nederst på startsiden trykke på Gør Større.

Når du trykker på den, bliver et område af skærmen forstørret.

Herefter kan du i bunden af skærmen bestemme, hvad der skal forstørres, og hvor meget.

 

Brug pilene 2 til højre til at flytte området (forstørrelsesglasset), som du ønsker at forstørre.

Ved siden af piletasterne kan du se et lille kort, der viser, hvilket område af skærmen der bliver forstørret.

Du kan også trykke på kortet for at vælge et område, der skal forstørres.

Brug Gør større og Gør mindre knapperne 3 til at ændre på, hvor meget eller hvor lidt der skal forstørres.

Tryk på Afslut 4, hvis du ikke længere ønsker at benytte forstørrelsesfunktionen.

Ved at trykke på Hjælp 5 på startsiden har du mulighed for at justere lydstyrken på din computer eller slå lyden helt fra.

Dette gør du i Lydindstillinger 6.

Under Batteriniveau 7 kan du tjekke, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet, hvis du har en bærbar eller tablet.

Går det "helt galt”, kan du altid slukke computeren ved at trykke på tænd/sluk knappen. 

Se hvordan i Kom godt i gang-vejledningen.

Når du tænder, vil du igen blive mødt af startsiden, så du kan starte forfra.

Husk på. at du som udgangspunkt ikke kan gøre noget forkert, når du bruger modulerne i dukaPC.

Vi har gjort det let og brugervenligt for dig, så du ikke kan trykke på noget forkert.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka

Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks

Med nyhedsbrevet fra Duka

Danmarks venligste kundeservice

Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.

Dansk virksomhed +13 års erfaring

Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.

100% tilfredshedsgaranti

Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.