Hjælp til Excel
Hvor finder du funktionerne i Excel?
Kim fra Kundeservice
Har du været på utallige Excel-kurser og glemt det hele igen, så snart du lukkede døren bag dig? Er Excel en jungle, du farer vild i, og som du for alt i verden vil undgå? Eller har du aldrig åbnet et Excel-ark? Så fortvivl ikke. Med denne guide og video får du skabt et hurtigt overblik over, hvor du finder forskellige funktioner.
Værktøjslinje, bånd, faner og ark
Når du åbner et Excel-ark, kan du måske blive lidt rundtosset af alle de muligheder, der er. Hvor starter du, og hvor finder du de funktioner, du skal bruge? Vi giver dig et hurtigt overblik her.
Værktøjslinjen ”Hurtig adgang”
Øverst oppe i venstre hjørne finder du værktøjslinjen ”Hurtig adgang”. Du kan tilpasse værktøjslinjen til de funktioner, du ofte bruger, så får du hurtig adgang til de funktioner, du bruger mest, og du slipper for at lede efter funktionen hver gang.
Båndet og faner
Lige under værktøjslinjen ”Hurtig adgang” finder du båndet og faner. Du starter altid på fanen ”Hjem”. Båndet og de forskellige funktionsmuligheder skifter, når du klikker på en anden fane.
I stedet for at klikke på de forskellige faner, kan du også bruge genvejstaster. Vil du vide, hvordan du bruger genvejstaster, så læs guiden og se videoen.
Undgå mussearm – brug genvejstaster
Funktionerne i båndet
Funktioner i båndet er delt op i grupper f.eks. ”Skrifttype”, ”Justering”, ”Celler” osv. Det vil sige, at skal du ændre størrelsen på skriften og til kursiv, finder du funktionerne under gruppen ”Skrifttype”. Hvis der er flere funktioner end dem, du kan se, vil der være en lille pil nede i højre hjørne i gruppen. Klikker du på pilen, vil dialogboksen åbne, og du kan se alle de andre funktionsmuligheder, der er i gruppen.
For at gemme en ændring du har lavet i dialogboksen, skal du klikke på ”OK”. Vil du ikke lave en ændring, eller vil du lukke dialogboksen igen, klikker du på ”Annuller”.
Boksnavn og formellinjen
Lige under båndet yderst til venstre finder du boksnavnet, der fortæller dig, i hvilken celle du befinder dig i. Ved siden af boksnavnet til højre ligger formellinjen. Når du har lavet formler i dit regneark, viser formellinjen dig, hvilken formel du har lavet i en celle.
Navigere i selve regnearket
Regnearket er opdelt i kolonner, rækker og celler. Du kan scrolle op og ned i dit regneark ved hjælp af pilene ude til højre. Du kan også rulle arket til side ved at klikke på pilene nede i højre hjørne under arket.
Helt nederst på siden har du statuslinjen. Ude til højre kan du ændre sidevisning, og du kan zoome i dokumentet.
Opret flere ark og navngiv dem
Du har altid mulighed for at oprette flere regneark i Excel. Du opretter et nyt ark ved at klikke på ”+” til højre for ”Ark1” nede i venstre hjørne.
Har du oprettet flere end et ark, er det en god idé at navngive de enkelte ark. Dermed kan du nemmere skabe dig et overblik over indholdet på de forskellige ark.
Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?
Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.
Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka
Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks
Med nyhedsbrevet fra Duka
Danmarks venligste kundeservice
Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.
Dansk virksomhed +13 års erfaring
Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.
100% tilfredshedsgaranti
Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.