Opdateringer af din computer

Bliv klogere på hvad en opdatering er og hvorfor det er vigtig for din IT-sikkerhed.
Kim fra Kundeservice
Kim fra Kundeservice
Forfatter, juli 2024

Opdateringer til Windows-programmet kan virke næsten magiske i deres evne til altid at forstyrre lige, når man ikke har lyst til at forholde sig til dem. Det kan være lige når man har sat en film på, midt i en god samtale eller bare efter arbejde, når man ikke gider tage sig af det.

Det komme ud over alt det, man hører om opdateringer af Windows, der næsten gør mere skade end gavn, så hvorfor skal man så overhovedet sætte installere opdateringerne når man bliver bedt om at gøre det? Gør det overhovedet noget godt for den almindelige bruger?

Forandringer er trælse, så hvorfor kommer de, kan de bruges til noget som helst, og er det nødvendigt at installere dem?

Hvorfor skal man så opdatere?

Det korte svar er, at du altid skal have de nyeste opdateringer for at være bedst sikret med din computer. I takt med at vi lærer de nye versioner af vores kendte programmer at kende, gør hackerne det samme. Forskellen er bare, at mens vi fokuserer på, hvorfor en knap pludselig sidder et andet sted end den plejer, så er de skarpt fokuserede på sikkerheden i programmet, og hvordan den kan brydes og udnyttes.

De store softwareselskaber gør deres bedste for at bekæmpe den salgs udnyttelser, og derfor ansætter de også deres egne såkaldte ”White Hats” – hackere, der gør deres bedste for at forsøge at bryde sikkerheden i systemet, så fejlene kan blive rettede før de når ud til det bredere samfund. Disse White Hat-hackere skal ses i modsætning til de kriminelle hackere, der ofte omtales som Black Hats, der forsøger at finde hullerne for at udnytte dem til cyberangreb. Der kan være tale om akademikere, enkeltpersoner eller hele firmaer, der står for at undersøge sikkerheden, og indrapportere eventuelle huller i systemet.

På den måde kan man sikre sig et stykke hen ad vejen, men en af de grumme sandheder om IT-sikkerhed er, at man altid kun er sikret bagud. Man arbejder altså på at fikse huller, som hackerne allerede kender.

Det er ikke kun dit operativsystem, såsom Windows, der skal holdes opdateret, men også alle de programmer, der ligger på din computer. Hvis et program er tilstrækkeligt dårligt kodet, kan det i værste fald være en åben bagdør til hele din maskine.

Windows/iOS/Chromium/Linux vil opfange langt de fleste af denne type angreb, men det er stadig muligt at få adgang til hele maskinen ved at køre et baggrundhack på et af de mindre programmer. Kort sagt er en kæde kun så stærk som dens svageste led, og det gælder også din digitale sikkerhed. Det er netop derfor, det er så vigtigt at opdatere alle programmer, når du bliver bedt om det.

Men opdateringer er ikke kun lapning af sikkerhedshuller, men også i høj grad opgraderinger af programmer, der både gør dem lettere at bruge og giver flere muligheder i dem.

Det kan f.eks. ses i vores eget dukaPC-program. Tidligere i år kom vi ud med en stor opdatering, der blandt andet gjorde det muligt for brugerne at have flere faner åbne på samme tid i vores internetmodul.

Opdateringer giver i så fald en forbedring af selve funktionaliteten i programmet, og kan i visse tilfælde få din computer til at køre hurtigere og bedre. Læs mere om hvorfor din computer er langsom her

IT-sikkerhed fra Duka

Lad Duka sørge for, at din computer altid er opdateret. Et af elementerne i et Sikkerhedsabonnement hos Duka er, at vi sikre løbende opdatering af de programmer du har liggende på din computer, , så du kan føle dig tryg, når du er online.

Læs mere her eller ring til os på 77 34 18 19, så kan vi sammen finde ud af, hvordan du kan være tryg, når du er online.

Hvordan ved jeg, om jeg har opdateringer til Windows, der ligger og venter?

Windows sørger for at give dig besked om de mest presserende opdateringer, der kan ligge og vente, men hvis du gerne vil vide dig helt sikker, så kan du også gå ind og tjekke manuelt, om der er nogle opdateringer der ligger og venter.

I Windows er der to former for opdateringer – dem, som automatisk installeres, og de valgfri. Dem, der automatisk installeres, indeholder essentielle ting som sikkerhedsopdateringer og større tilpasninger til programmer eller underliggende strukturer. De valgfrie er typisk mindre opgraderinger, og vil ikke være nødvendige for at holde din computer sikker imod cyberangreb.

Hvis du er i tvivl om du har opdateringer, du endnu ikke har installeret, kan du følge trinnene i vores guide hér:

Herinde kan du kontrollere dine opdateringer. Du kan f.eks. se, om der er nogle der venter, både af de essentielle og de valgfri opdateringer. Her kan du se, hvor dan det ser ud, når du har valgfri opdateringer, der er klar til installation.

Download starter automatisk på normale opdateringer til computeren, når du går ind i Windows Update som hér.

Når du har installeret alle de opdateringer der er tilgængelige til dit Windows-program, der det således ud:

Du kan altid gå derind og trykke på ”Søg efter opdateringer”, hvis du er i tvivl. Så er du i hvert fald helt på den sikre side, og kan være tryg ved, at din computer er opdateret som den skal være.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka

Sådan gør vi IT-utryghed til IT-tryghed

Hos Duka har vi gennem 12 år hjulpet danskerne, når elektronik eller software driller. Hver dag giver vores venlige og imødekommende kundeservice forståelige svar og guider de mange seniorer og ældre, der har udfordringer med teknologien.

Der er flere forskellige muligheder for at få adgang til vores support, men uanset om du vælger det ene eller det andet abonnement, får du løst problemerne med din elektronik. Vi hjælper dig både med tekniske spørgsmål og vejleder også i selve brugen af de programmer, du bruger. Med vores hjælp i baghånden behøver du ikke længere at forstyrre din familie – og du slipper for at vente på, at de har tid.

Har du sprøgsmål?

Så tøv ikke med at ringe til Kim eller en af hans kollegaer på
tlf. 77 34 18 19
- vi er her for at hjælpe dig.

Som vi siger: Du ka' bare ringe!

Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks

Med nyhedsbrevet fra Duka

Danmarks venligste kundeservice

Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.

Dansk virksomhed +13 års erfaring

Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.

100% tilfredshedsgaranti

Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.