Opret e-mail-signatur i Outlook
Følg vejledningen og opret en e-mail-signatur i Outlook.
Kim fra Kundeservice
Gør det nemt for dig selv og brug vores vejledning
Opret en e-mail-signatur i Outlook, så slipper du for at skrive en afsenderhilsen hver gang, du sender en ny mail.
Trin for trin vejledning
For at kunne oprette en signatur skal du først åbne en ny mail. Her finder du ”Signatur” under fanen ”Meddelelse”.
Har du allerede en signatur, vil du kunne se den som det første. Klik på ”Signaturer…” for at oprette en ny.
Klik på ”Ny”. Du skal nu give din signatur et navn, dermed du kan se forskel på de forskellige signaturer, du laver.
Gør det let for dig selv og giv hver signatur et navn, der gør det nemt for dig at huske, hvordan signaturen ser ud.
På den måde, er det lettere for dig at skifte mellem de forskellige signaturer, hvis du ikke vælger at gøre signaturerne til standardsignaturer, læs mere under ”Lav standardsignatur”.
Når du har givet din nye signatur et navn, klikker du på ”OK”.
Du skal nu skrive, hvad der skal stå i signaturen.
Her er det altid en god idé at overveje, hvilket sprog signaturen skal være på, hvordan dit navn skal stå, skal der stå en titel, hvilke kontaktoplysninger såsom mobilnummer, mailadresse, adresse osv. der skal med i signaturen.
Vær omærksom på, at der i din organisation kan være regler for opsætning, design og hvilke informationer, der skal med i din signatur.
Undersøg derfor altid, hvilke regler I har i din organisation.
Når du har skrevet din tekst, klikker du på ”Gem”.
Du skal nu bestemme, i hvilke mails din e-mail-signatur skal indsættes.
Du kan f.eks. have to forskellige standardsignaturer alt efter, om det er en ny mail, du skriver: ”Nye meddelelser”, eller om du svarer tilbage eller videresender en mail: ”Svar/videresendelser”.
Når du har taget stilling til, om signaturen skal være en standardsignatur eller ikke, klikker du på ”OK”.
Din signatur er nu oprettet.
Har du valgt at signaturen er en standardsignatur ved nye meddelelser, vil du kunne se signaturen, når du vil skrive en ny mail.
Du kan altid skifte mellem de forskellige signaturer, du har oprettet.
Du kan skifte ved at klikke på ”Signatur” under fanen ”Meddelelser” og vælge den e-mail-signatur, du vil indsætte.
Du kan også højreklikke på din signatur i mailen, så får du samme oversigt og kan nemt skifte din signatur.
Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?
Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.
Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka
Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks
Med nyhedsbrevet fra Duka
Danmarks venligste kundeservice
Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.
Dansk virksomhed +13 års erfaring
Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.
100% tilfredshedsgaranti
Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.