Sådan overfører du billeder fra din mobil til din PC

Læs med og lær hvordan du flytter billeder fra din mobil til din PC.

Kim fra Kundeservice
Kim fra Kundeservice
Forfatter, august 2024

Hvordan overfører man billeder fra mobil til PC? Det er ikke altid, at det er lige let at gennemskue, hvordan man overfører billeder fra en mobil til PC. Metoden som bruges kan også variere alt efter, hvilken slags mobil du bruger. Formålet med denne guide er at hjælpe dig med at få overført billeder fra din mobil til din pc.

Guide til Android med Google Photos

Den nemmeste metode til at overføre billeder fra din Android mobil til din computer er igennem Google Photos. Alle moderne Android telefoner har adgang til Google Photos, hvis du ikke allerede har det installeret, kan det hentes via Google Play Store.

Med Google Photos vil alle dine billeder blive uploadet til ”skyen”, som du kan tilgå via din computer.

På din computer åbner du din browser og går finder Google Photos.

Herefter trykker du på knappen i midten, som vist på billedet ovenover.

(Hvis du ikke er logget ind, vil du som det første blive bedt om dette).

Du kan nu se alle de billeder, der er overført fra din telefon til ”Skyen” via Google Photos.

Herfra kan du vælge de specifikke fotos, som du ønsker at downloade til din computer. Dette gør du ved at trykke på de enkelte billeder i øverste højre hjørne (som vist på fotoet ovenover).

Når du har valgt alle de billeder, som du ønsker at downloade til din computer, trykker du på de tre prikker i øverste hjørne af siden (som vist på fotoet ovenover).

Nu kommer der en menu frem, hvor du skal trykke ”Download”. Alle de billeder du valgte før, vil nu blive downloadet til din computer. Alt efter internethastigheden, og hvor mange fotos du har valgt, kan dette tage lidt tid.

Billederne vil derefter blive gemt samme sted, som hvor de browser normalt gemmer de ting, som du downloader. De fleste browser gennem under ”downloads” eller ”overførelser”.

Guide til Android uden Google Photos

Har du ikke adgang til Google Photos, så kan du sagens downloade dine billeder alligevel. Du kan i stedet vælge at sende billederne fra din mobil til din computer i en e-mail i stedet for.

Langt de fleste af os har en e-mail i dag, og derfor ser vi denne løsning, som den mindst komplicerede.

Start med at finde den app du bruger til at vise billeder på din mobil. I dette tilfælde har vi valgt den app, der er installeret på telefonen, når man får den. Appen hedder ”Galleri”.

Vælg nu de billeder, som du ønsker at gemme på din computer. På de fleste mobiltelefoner gør du dette ved at trykke og holde fingeren på et billede. Efter 1 til 2 sekunder ser billedet lidt anderledes ud. Slip nu, og det er muligt for dig at trykke på de billeder, som du ønsker at gemme – et efter et.

Når du har markeret alle de billeder, som du ønsker at gemme, kan du trykke på ”del”. Du kan nemt se, de billeder du har valgt, da de får et lille flueben.

Når du har trykket på ”del”, får du forskellige valgmuligheder. Vælg din foretrukne e-mail app – her har vi valgt at bruge Gmail (markeret på skærmen ovenfor).

Har du tidligere sendt e-mails, så ser det nu helt bekendt ud.

Send e-mail til dig selv ved at indsætte din egen e-mailadresse som ”modtager”. Når du er færdig, kan du trykke send.

Nu kan du lægge telefonen fra dig, da det er computeren du skal bruge til den sidste del.

Åben din e-mail på computeren (her bruger vi Microsoft Outlook).

Find den e-mail, du har sendt til dig selv og åben den.

Nu bør det være muligt for dig at se de vedhæftede billeder, som du sendte til din e-mail.

Alt efter hvilket e-mail program du bruger, vil måden du downloader billederne variere lidt (her bruger vi Microsoft Outlook).

Tryk på en af de vedhæftede billeder. Nu får du en ny menu, hvor du skal trykke på ”Gem alle vedhæftede filer”. Herefter skal du blot vælge, hvor på computeren dine fotos skal gemmes.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka

Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks

Med nyhedsbrevet fra Duka

Danmarks venligste kundeservice

Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.

Dansk virksomhed +13 års erfaring

Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.

100% tilfredshedsgaranti

Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.