Slip for uønskede mails i din indbakke

Er du træt af uønskede mails i din indbakke? Undgå disse ved at følge vores vejledning.
Kim fra Kundeservice
Kim fra Kundeservice
Forfatter, maj 2024

Uønskede mails, spam eller spammail - kært barn har mange navne.

Fælles for dem alle er, at det er mails, vi ikke ønsker at modtage.

Følg guiden nedenfor, hvis du vil lære, hvordan du tilføjer og fjerner spammails i Outlook fra mappen ’Uønsket mail’.

Slip for uønskede mails i din indbakke

Outlook har allerede et filter, der sørger for, at uønsket mails bliver fjernet fra indbakken.

Dette filter fanger dog ikke altid alle uønsket mails.

Du kan selv blokere en afsender, så mails fra denne automatisk flyttes til mappen ’Uønsket mail’.

Du skal starte med at højreklikke på den mail, du vil flytte til ’Uønsket mail’.

Gå herefter til ’Uønsket’ og vælg ’Bloker afsender’.

Klik ’OK’ og mailen bliver flyttet over til mappen ’Uønsket mail’.

Det kan ske, at der er mails, der ved en fejl ender i mappen ’Uønsket mail’.

Du kan nemt godkende disse mails og få dem flyttet tilbage til indbakken.

Gå ind i mappen ’Uønsket mail’.

Find mailen, du ønsker at flytte, og højreklik på mailen.

Hvis du vil undgå, at mails fra denne afsender ender i ’Uønsket mail’, skal du vælge muligheden ’Bloker aldrig afsender’ og klikke ’OK’.

Mails fra denne afsender vil fremover ende i indbakken.

SPAM-beskeder og mails florerer rundt som aldrig før.

Hav en sund skeptisk og overvej, om et tilbud er for godt til at være sandt.

Der dukker ikke lige pludselig en rig onkel op og vil give dig en masse penge, hvis du bare sender dine bankoplysninger.

SKAT eller PostNord vil heller ikke spørge om personfølsomme oplysninger via en mail.

Spørg altid dig selv, om det virkelig kan passe, at du skulle være den heldige vinder af £500.000?

Vær altid opmærksom på, hvem afsenderen er på mailen.

Ser afsendermailen mystisk ud, eller er mailen fra en afsender, du ikke kender, så lad være med at åbne mailen, og bloker afsenderen med det samme.

Kommer du ved en fejl til at åbne en spammail, så husk aldrig at klikke på links i en uønsket mail.

SPAM-mails kan både være skrevet på dansk og med et udenlandsk sprog. 

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at ringe til Lærke eller en af hendes kollegaer på 77 34 18 19 – vi er her for at hjælpe dig. Du kan også skrive dit telefonnummer her, så ringer vi dig op. Det er gratis og uforpligtende at tale med os.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Det siger andre kunder om at være kunde hos Duka

Få tilbud, gode råd og nyheder direkte i din mailboks

Med nyhedsbrevet fra Duka

Danmarks venligste kundeservice

Hos os bliver du mødt af vores venlige og imødekommende kundeservice, der altid er klar til at give dig den hjælp, du har brug for. Hos os er ingen spørgsmål for store eller for små, og vi bliver ved dig, til du føler dig tryg og glad.

Dansk virksomhed +13 års erfaring

Vi ønsker at bidrage til, at vores kunder kan føle sig trygge og navigere sikkert i den digitale verden – uanset deres baggrund. Det gør vi på grundlag af mere end 13 års erfaring og over 100.000 opkald hvert år, hvor vi hjælper danskerne med deres IT-problemer.

100% tilfredshedsgaranti

Med vores mange års erfaring er vi overbeviste om, at vi kan hjælpe dig – både med køb af produkter, og når du har bøvl med din elektronik. Hvis du ikke synes, at vi har levet op til dine forventninger, så finder vi sammen en løsning - det er vores garanti til dig.